Skal dit webindhold friskes op?

Jeg tilbyder tekstredigering, korrekturlæsning og oversættelse fra engelsk til dansk med fokus på søgemaskineoptimering (SEO), content der skaber relationer og copy der inviterer til handling.

Book mig til et fast timetal per uge eller enkeltstående opgaver uden binding.

Tekstredigering og korrektur

Efter første udkast

Redigering og korrektur er to forskellige faser i skriveprocessen, der begge kræver tæt og omhyggelig læsning, men som alligevel fokuserer på forskellige aspekter og anvender forskellige tekniker. 

Den kreative start på skriveprocessen skal være så fri, at tekstforfatteren kan udvikle og sammenholde idéer på skrift uden at føle sig begrænset. Begrænsning er en kunst, men den kommer først rigtig i spil ved tekstredigering og korrekturlæsning.

Først redigering ...

Redigering begynder, så snart første udkast er færdigt. Er teksten velorganiseret? Er overgange mellem afsnit glatte og sammenhængende? Bakkes argumenter op af bevis? Redigering sker på flere niveauer, fx indhold, struktur, grad af formalitet og et korrekt, varierende og konsekvent ordvalg, og den bestemmes af medie og genre samt læserne og deres informationsbehov. Først herefter giver det mening af rette korrektur.

... så korrektur

Korrekturlæsning er sidste fase i skriveprocessen, og den tager hånd om de sproglige afvigelser, der ofte undslipper øjet ved første scanning. Stavning, kommasætning, grammatik, morfologi og syntaks får nu et grundigt tjek, og det er derfor en fordel at gemme korrekturlæsningen til allersidst.

Når du har skitseret, hvad du ønsker at kommunikere til dine brugere eller kunder i et første eller andet udkast, tager jeg over og bringer teksten helt i mål. Så simpelt er det!

Invitér til handling med SEO

SEO-venlige tekster

Skab synlighed på Google med SEO, og giv konverteringen et boost, begge dele med en grundig korrekturlæsning og genre-relevant tekstredigering. Læs her hvordan:

Google rangerer over 200 forskellige faktorer, der har betydning for, om netop din tekst bliver vist i søgeresultatet. Modsat tidligere fokuserer SEO-tekster nu på brugeroplevelsen, og det skyldes ikke mindst Googles kriterier for, hvornår en side rangerer højere eller lavere til sammenligning med andre hjemmesider.

Ikke kun relevante keywords har betydning. Det er også vigtigt at benytte ord og termer inden for det samme semantiske felt, de såkaldte LSI (Latent Semantic Indexing) keywords. Ligeledes har keywords i overskrifter og underoverskrifter betydning, og det samme har kvaliteten og mængden af indholdet. Også friskopdaterede og unikke, originale tekster uden stavefejl og grammatikfejl virker tiltalende på Google og gør derfor dine sider søgemaskinevenlige.

Tekster, der konverterer

Korrekt sprogbrug bringer troværdighed til din webside. Velskrevne tekster er tillidsvækkende tekster, og således nudger de brugerne til eksempelvis at gennemføre købsprocessen eller tilmelde sig dit nyhedsbrev.

Derfor er det fornuftigt at prioritere tekstredigering og korrekturlæsning højt, hvis du benytter konverterende tekster som salgs- og marketingredskab. Og jeg kan samtidig hjælpe dig med at integrere dine søgeord i tekster, titler og meta-beskrivelser. 

Og jeg kan samtidig hjælpe dig med at integrere dine søgeord i tekster, titler og meta-beskrivelser. 

© 2020 Katrine Bjerregaard Juul. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang